Tilbage

Vej dine farver mod hinanden,
til deres Brusen er så klar og samlet
som Lysets Hvidhed.

Prøv dine toner,
til deres Samklang er så ren og mægtig
som Altings Stilhed.

Lad alle Længsler storme mod dit Hjerte,
til du er rolig
som Orkanene Centrum.
Otto Gelsted

Tilværelsen, en tryllekunst?

En skitse til regnbuens metafysik.
Regnbuens glans.
Jeg bliver glad når jeg ser regnbuen og den fylder mig med undren, men den gør mig også lidt højtidelig.
Efter at jeg har gjort mig klart hvordan regnbuen opstår er min undren vokset og jeg forstår bedre hvorfor jeg bliver lidt højtidelig når jeg ser den.
Jeg er blevet opmærksom på at regnbuen dannes efter et mønster, som minder mig om andre mønstre i min tilværelse.
Man kan enkelt og umiddelbart nyde regnbuen på himlen.
Man kan tænke at regnbuen er en nødvendig følge af et uundgåeligt samspil mellem lyset og dråben og man kan formode at det er endnu en af naturens mange luner, at der opstod øjne og regnbuer sammen med så meget andet.
Gennem denne synsvinkel stilles ingen spørgsmål derfor gives der heller ikke et svar. "Som du råber i skoven får du svar" hedder det. Herfra råbes der: Hvordan?! Hvorfor?!
Regnbuens tilblivelse skyldes nogle af universets mest elementære fænomener, stoffer og former: Vand, luft, lys og farver, rette linier, cirkler og kugler. Solen som spejler sig i vand. Hulspejle der vender verden på hovedet.
Vand og lys er tæt knyttet til alt hvad der er levende. Linier og cirkler er knyttet til bevægelse og kuglen til stof i hvile.
Cirklen og kuglen er i den menneskelige symbolverden knyttet til Solen og til Helheden.
Regnbuen et mesterværk på himlen.
Den rolige og lysende bue, som stråler i alle regnbuens farver, dannes tilsyneladende af en urolig sværm af farveløse vanddråber, der hvirvler planløst rundt i luften under skyerne!
Hver især lyser dråberne op, et ganske kort sekund, i et lysglimt, i en ganske bestemt farve, på et ganske bestemt sted i en af regnbuens lysende ringe, inden de falder videre på deres vej mod jorden.
Hvorfor lyser regndråberne?
Hvorfra får dråberne farver? Hvorfor er de ordnet i ringe?
Hvordan finder de røde dråber deres røde ring?
Osv.
Når vi kender regnbuens fysik krummer vi selvfølgelig tæer i skoene ved at høre alle disse spørgsmål. For så er svarene jo ret enkle.
Hvis vi kendte "tilværelsens fysik" ville vi nok også krumme tæer i skoene hvis nogle spurgte på samme måde om vores egen tilværelse:
Hvorfor er jeg til?
Hvorfra får jeg mit liv?
Hvorfor er jeg som jeg er?
Hvordan finder jeg min rigtige plads i tilværelsen?
O.s.v.
Jeg påstår ikke at regnbuen kan give svare på den slags spørgsmål, men for mig kan regnbuen kaste et ganske særligt lys hen over dem.
Det er måske af samme grund at der gennem tiderne er opstået utallige myter om regnbuen. Den bedst kendte er måske "at der for foden af regnbuen står en gryde med guld".
Noget om regnbuemyter
Den skattejagt vil jeg gerne kunne dele med andre, og det er det jeg vil prøve her.
Det holistiske princip
Ikke så sjældent hører vi om muligheden af, at universet er "holistisk" opbygget. Og man taler om en holografiske virkelighedsbeskrivelse.
Holo som er græsk , betyder fuldstændig, hel.
Den holografiske virkelighedsbeskrivelse henviser til det holografiske princip som bl.a. ligger til grund for det holografiske billede.
Et holografiske billede fremstår som et tredimensionalt billede: Det træder tilsyneladende ud af billedfladen og ud i det rum vi er i.
Om princippet bag ved holografien kan man ultra kort sige, at det er en måde at fotografere på, uden brug af linser. Det handler om en holografiske plade, som kaldes "hologrammet", Den danner billedet når det bliver belyst med laserlys.
Hologrammet har en ganske særlig struktur og egenskab. Det særegne er, at selv en lille splint af hologrammet kan danne hele billedet.
Billedet er bare blevet tilsvarende mere lyssvagt!
Det vil altså sige at billedflades enkelte elementer hver især bærer på alle de informationer der skal til for at danne hele billedet.
Mere om holografi
Fig.1 Mere om holografi Principskitse 1
Fig.2 Mere om holografi Principskitse 2
Regnbuen og holografiet
I den holistiske virkelighedsmodel er der også et ganske bestemt sammenkædet forhold mellem de enkelte dele og helheden.
Her er det at regnbuen kommer ind i billedet så at sige:
Regnbuen er som et holografisk billede. Det står tredimensionalt i landskabet. Den kan f.eks. stå foran en skov, og tilsyneladende gå bag ved et hus. Regnbuen står som met ude i rummet, her i landskabets rum.
Hver enkelt dråbe har alle de informationer der er nødvendige for at danne sin egen regnbue. Og de udstråler hver især deres egen usynlige regnbuecirkel.
Hvis en del af dråberne bliver fjernet, bliver den synlige regnbue på himlen blot mere lyssvag.
Hvor hologrammet får sit lys fra en laserkilde, der får dråberne deres lys fra solen.
Og dråberne har forskellige farver fordi de bryder solens lys og udstråler i alle solspekterets farver,derfor lyser de røde dråber ikke kun rødt, men de stråler også i alle andre regnbuefarver.
Dråbens kugleform bevirker at solens spektrum reflekteres ud i cirkler. Og dråbernes cirkelformede spektrum bevirker tilsammen at regnbuen også viser sig som cirkler.
(Et naivt spørgsmål provokerer til at naivt svar :-) Ingen dråber skal selvfølgelig ud at lede efter en ganske bestemt plads i regnbuen for at lyse i den rigtige ring. Den røde ring er simpelthen der hvor dråberne kaster deres røde lys ind på vores nethinde, og den blå ring er der hvor de blå stråler lyser osv.
Alle de andre farver som den røde dråbe også udstråler er usynlige for os fordi de slet ikke rammer vores øje.
Hemmeligheden ved regnbuen er som nævnt at hver enkelt dråbe hver især udstråler sin egen regnbue, og derfor som hologrammets elementer bærer på alle de informationer der skal til for at danne billedet af hele helheden.
Dråberne har solens kuglerunde form og sollyset farver bliver først synliggjort når dråberne bryder det farveløse sollys.
Dråberne er, kan vi sige, skabt i solens billede og solens farver er synliggjort af dråberne.
Et tankeeksperiment
Hvis vi gennemfører tanken om en holografiske virkelighed, med regnbuens princip som model og indsætter de levende væsner i universet som levende dråber i det universelle regnbueunivers, så vil vi principielt, i en eller anden form, selv bære på de informationer som skaber universet.
De levende væsner vil i så fald være, kan vi sige, skabt i universets billede og universets farverige natur bliver synliggjort af de levende væsner.
Hvis regnbueuniverset er en virkelighed, er det store spørgsmål: hvordan kan vi få adgang til de universelle informationer, som vi selv bærer på. Her kunne vi måske finde svarene på nogle af de store spørgsmål i tilværelsen. Her er de måske lettere tilgængelige end ude mellem stjernerne?
Hvorfor er jeg til?
Hvorfra får jeg mit liv?
Hvorfor er jeg som jeg er?
Hvordan finder jeg min rigtige plads i livet?
Regnbuens cirkel
Regnbuen er en hel cirkel. Når vi kun ser den som en bue er det fordi dråberne der skulle danne resten af cirklen rammer jorden. Kommer man derimod højt nok op, ser vi den som en hel cirkel.
Cirklen er symbolet på helhed eller fuldstændighed.
Grunden til at regnbuen er rund er dybest set at regndråberne er runde, og at de derfor kaster deres lys ud i farvede cirkler, med sig selv som centrum. En detaljeret forklaring falder uden for vores emne.
Vores regnbuekrop
Når vi vender os mod den viden, som vi har om vores egen krop, kan vi se, at alle generne i vores celler er ens.
De bærer hver især på de informationer der skal til for at danne alle organer eller en hel krop. Det er denne viden som vi benytter os af når vi kloner en plante, et organ eller et levende væsen.
Hver enkelt celle bærer på en måde et spejlbillede af hele kroppen.
Måske er der en sammenhæng mellem dette faktum og den hypotese at hver enkelt legemsdel og organ i kroppen kan afspejle hele kroppen.
Ved at undersøge en enkelt legemsdel eller et organ hævder zone eller iris terapeuten at finde viden om hele kroppens tilstand.
Generne, cellerne og organerne er, kan vi sige, skabt i kroppens billede.
Mønsteret der går igen
Vi så at regndråberne kunne udfolde sollysets farver.
Vi ser at vore celler og organerne synliggør kroppens natur.
Hvis vi følger det mønster kan vi fortsætte udad: Arterne synliggør samfundets natur, samfundene synliggør nationernes natur osv. med klodens og solsystemets synliggørelse.
Og hvad hindrer os i at fortsætte denne sammenhængende kæde?
I et holistisk verdensbillede vil hele universet og vores egen verden være forbundet i én sammenhængende kæde der slynger sig som fraktale mønstre og forbinder det store med det små.
……Generne, cellerne, organerne, kroppene, samfundene
Nationerne, kloderne….Hvis vi forfølger denne kæde dukker vi måske, på en eller anden måde, op i det små, inde en stofverden mellem elementarpartikler, atomer, molekyler og celler. Måske i et helt andet univers….?
I så fald ville ringen blive sluttet og en ring vil opstå i en anden farve, sådan som regnbuens ringe inde i ringe kunne antyde.
Delene og helheden
Dråberne i regnbuen er fysisk set fuldkommen ens. De er kuglerunde, de består af vand, de er gennemsigtige og farveløse.
Alligevel ses regndråberne i alle mulige farver og nuancer.
Vi fandt ud af at det altså ikke var på grund af en fysisk forskel i struktur og sammensætning at dråberne optræder i forskellige farver.
Farverne stammer som vi ved fra solens lys og det er dette lys som dråberne reflekterer og bryder i de mange farver. Og det var heller ikke sådan at nogle dråber kun skinner rødt og andre kun skinner grønt eller blåt o.s.v. nej de udstråler derimod alle sammen alle solspekterets farver på en gang.
Og det er endog sådan at alle dråberne hver især udstråler lyset i samme ringmønster som regnbuen, nemlig i ringe inde i ringe; lysende fra rødt over alle nuancer til indigo farve.
Fig.3 Kegleformet solspektrum;Et kræmmerhus af farver
Forsøg med en dugdråbe
Vi ser normalt ikke dråbernes egen regnbuecirkler. Det er fordi farverne spredes ud i en vifte af cirkelformede stråler, farve for farve. Og vi ser kun et lysende punkt fra én af de farvede cirkler, én for én, rammer farverne øjets nethinde.
Det kan du selv prøve uden for en morgen med sol. Stil dig med solen i ryggen og så lyset falder ind i en dugdråbe på et blad eller er strå. Du må bevæge dig en lille bitte smule for at få dråben til at skifte farve, men de er der alle sammen.
Hver enkelt regndråbe afspejler altså hele regnbuen.
Fig.4  Et tankeeksperiment
Hvis vi igen ser på vores egen krop, så ser vi f.eks. at cellerne på trods af at de alle bærer de samme genetiske mønster, optræder i forskellige roller. Og det er netop den forskellighed, som sætter dem i stand til at danne den struktur eller det mønster som vores krop jo er.
Hvis alle cellerne var hjerte eller hjerneceller havde vi jo ikke denne vidunderlige krop.
Cellernes plads i kroppen
Vandets molekylerne som i deres struktur bærer et ensartet mønster kan under påvirkning af luftens temperatur koordinere dannelsen af et kunstfærdigt og unikt snekrystal. Vore kroppe dannes og vedligeholdes af skyer af levende celler.
De fødes, lever og dør som dråber der fødes af havet og vender tilbage i dets skød.
De strømmer som en livgivende regn gennem kroppen.
De bærer kroppens billede i deres hjerter og tegner kroppens regnbue på livets himmel. I starten af vores tilværelse, under vores tilblivelse i moders liv, kan stamcellerne blive til en hvilken som helst art af celler, men deres tilstedeværelse på et ganske bestemt tidspunkt og et bestemt sted i det lille individ, bevirker at de vælger at opfører sig som hjerteceller, hjerneceller, nyreceller…. o.s.v.
Det svarer billedlig til hvad der sker for regndråben i regnbuen. Den farve som den sender ind på min nethinde er bestemt af hvor i rummet, i forhold til mit øje, den befinder sig. Og hvis det ikke sker netop nu, så er den ikke med til skabelsen af den regnbue som jeg ser.
Levende dråber
Hvis vi viderefører vores tankeeksperimentet med en holistisk sammenhængende verden og hvis vi lader hvert enkelt levende væsen optræde som "levende dråber" i den "universelle regnbue" har vi et billede af en verden med dråber der bryder det "universelle lys" som udgår fra "universets kilde for liv. Lyset fra denne kilde er uden synlige kvaliteter på samme måde som solens lys der er hvidt. Lyset fra kilden til alt liv må brydes af levende dråber for at folde sine egenskaber ud og det udfolder sig som hele den synlige og usynlige verden der omgiver os.
Vi kan sige at det universelle lys er en substans der består af alt hvad der har eksisteret, eksisterer nu , og vil komme til at eksistere, blot i "indfoldet" form. Og kun de universelle dråber er i stand til at reflektere dette lys og folde verdensformerne ud til en synlig virkelighed. Den virkelighed som vi oplever er kun en enkelt farvenuance i en uendelig farveskala. Alle de øvrige farver er gemt bag tidens og rummets slør og lader sig afsløre når i andre tider.
Vores plads er der hvor vores lys skinner.
Dugdråben på græsstrået lader kun sine farver afsløre én for én. Vi kan ikke se dem alle på én gang på ét sted. For at opleve alle farverne må vi bevæger vores øje lidt i forskellige retninger i rummet.
De universelle dråbers "farver" eller udfoldede universelle lys lader sig også kun afsløre hvis vi bevæger os, men afsløres kun gennem en bevægelse frem eller tilbage i tid.
Når vi ikke ser alverdens samlede egenskaber hos hinanden, men der imod ser vore medvæsner som en fru Sørensen med det melankolske smil eller som en sulten myg på væggen, er det billedligt talt fordi vi, som dugdråben, kaster alle aspekter ud i tiden i en vifteformet cirkel, og vi ser kun ét aspekt i viften af gangen. Vil vi se de andre aspekter må vi flytte os.
Vi er ikke på det sted og i den tid hvor fru Sørensens andre egenskaber stråler ud. De rammer ved siden af vores bevidstheds nethinde.
Fru Sørensens øglesider var mest fremherskende for nogle millioner år siden og myggens visdomsaspekter stråler måske kraftigere i en fjern fremtid.
Rummet og tiden afskærer os altså fra den oplevelse at se alle Fru Sørensens og myggens udfoldede livsaspekter på én gang. For at se de øvrige aspekter må vi flytte os i tid og rum.
Vi kan ikke opleve at noget på samme tid, bevæger sig opad & nedad, eller er tyk & tynd, eller død & levende på samme tid. Modsætningerne må følge efter hinanden, i tid, i kæder af kvaliteter Det er tiden der trækker livets kulørte perler på sin snor til en broget perlerække der slynger sig gennem fortid, nutid og fremtid.
Tiden og rummet garanterer at farverne på den universelle palet ikke løber sammen til et struktur og farveløst noget.
Som universelle dråber ser vi kun interaktioner dråbe og dråbe imellem, farve for farve. Vi ser verden stykkevis.
For at se den universelle regnbue i helhedsperspektiv kræves det at vi på en eller anden måde selv træder ud af billedet og skaber en bestem afstand.
Måske er det slet ikke muligt i en fysisk verden. Eller måske kan vi erhverve denne evne en gang?
Måske er kun universets livskilde i stand til at oplever helhedens universelle regnbue.
Da kunne den optræde som en facitliste eller et "logo" der garanterer, at alverdens ting hele tiden er, som alting hele tiden skal være.
Alle livets farver er lige vigtige.
Det er en vanskelig tanke at have med at gøre, at vi alle på et eller andet plan, principielt er ens. Som to dråber vand!
Vi vil nødigt i samme båd som amøber, øgler, tudser, insekter eller vores fjender.
De levende væsners genetiske struktur er forbavsende ens.
Måske er det slet ikke så mærkeligt endda hvis vi tænker på at vi har delt klode i gennem umindelige tider og levet som encellede væsner i det samme moderhav, gået af de samme stier gennem historien og færdes i de samme miljøer og ædt hinandens kød og blod. Og med den samme sol til kilde til al vækst.
Vores udviklingshistorie snor sig som fraktale mønstre op gennem tiderne.
I en regnbueverden er det tiden og rummet som gør det muligt for os som livsdråber at vise livets lys i alle dets farverige aspekter.
Hvis det er pladsen som "en rå bisse" jeg udfylder og hvis jeg ikke kan lide det, så er den eneste mulighed at ændre handlemønster og derved flytte mig!
Men pladsen vil blive udfyldt af en anden!
Kan jeg ikke lide at være ved siden af ham, så må jeg flytte mig " ind i en anden farvenuance".
Ingen væremåde eller mental farve kan undværes i den universelle regnbue.
Der er brug for "rå bisser".
Det universelle lys er sammensat af absolut alt hvad der har eksisteret, er til, og kan blive til.
Tænk dig talrækken i vort 10-talssystem. Systemet ville bryde sammen, hvis blot én positiv størrelse holdt op med at eksistere! Summen af den negative og den positive talrække ville ikke længere være nul (0). I stedet vil der optræde en tilsvarende negativ størrelse!
Også farveskalaen er en ubrydelig kæde.
Hvis vi fjerner en farve fra solens hvide lys, f.eks. ved at afskære en farve i solspekteret, på dens vej mod den samlelinse der igen skulle samle alle farverne til hvidt lys, så går der fuldstændig kludder i farveregnskabet. Det hvide lys er væk. Det er i stedet forvandlet til kontrasten til farven som blev fjernet. Det hvide sollys er nemlig sammensat af alle farver tilsammen.
Et eksperiment i tre billeder 
En rå bisse er en farvenuance i den universelle farveskala.
Regnbuens orden og universets
Solen kaster sit lys ind i dråbernes konkave spejlkabinetter. Dråberne modtager solens lys, tager det ind, vender og drejer lyset og billedet, "leger og jonglerer", "analyserer, tyder" og det og kaster sin "personlige" udgave af lysets væsen ud i verden, oversat til en rigdom af farver og ringe, tilbage mod solen hvor lyset kom fra.
Al vores energi, tanker og handlinger som forlader os vender tilbage til os efter at være befrugtet af verden omkring os. Når vi møder energi afføder den nye tanker og handlinger som atter vender tilbage til os. Således omgivet af udadgående og hjemkommune energiringe i alle retninger bliver vores tilstand på et eller andet plan en kugle af energi.
På den baggrund er det muligvis meningsfuldt at se os selv som dråber i tilværelsens regnbue.
Som universelle dråber er vi som klare runde dråber. Vi har ikke selv en eneste farve, men vi låner og vi bryder livskildens lys og kaster det ud i en "billedverden", som vi sammen med alle vore nabodråber er med til at tegne.
En billedverden hvis farveregnskab altid balancerer i farven hvid; balancerer i størrelsen nul og balancerer i summen af alle kontraster mellem alt hvad der eksisterer gennem alle tider?
Vi er skabt i universets billede og vi udfylder alle en plads ved at leve dette billede ud i verden.
Vi udstråler universets farver og vi reflekterer livets muligheder ud i omverden efter samme mønster som regnbuen på himlen.
Balance i kaos
Vi er placeret som regnbuens ringe inde i hinanden, ringe inde i ringe:
Atomer i molekyler,
Molekyler i celler,
Celler i organer,
Organer i organismer.
Osv.
Og vi er placeret i et kontrolleret system der er ordnet i elementer der glider over i hinanden:
Krystaller, planter, dyr, mennesker, nationer, kloder…….osv.
Vi skabes af kræfter og stråler. Vi består af partikler og hvirvlende systemer der skabes, lever, opløses og dør i en strøm af tilfældige hændelser hvis sammenhænge vi ikke ser.
Regnbuen demonstrerer kontrol, system og orden.
En hærskare af vanddråber, vej mellem himmel og jord, som føres "tilfældigt" hid og did af "tilfældige" hvirvelvinde under de grå skymasser.
Alligevel bidrager de hver især et kort sekund med et lysglimt i en ganske bestemt farve på et ganske bestemt sted under deres kredsløb mellem himmel og jord.
Lige meget hvor en regndråbe befinder sig mellem himmel og jord, bevirker det billede af helheden der bor i dens hjerte, at den altid udsender netop den lysstråle med den farve der passer i den farvenuance på det sted på himlen der skaber en synlige regnbue.
En demonstration af orden i kaos.
En demonstration der er højt hævet over begrebet tilfældigheder.
Som en tryllekunst
Hvordan er det muligt?
Det er som al tryllekunst logisk og enkelt!
En tryllekunstner distraherer sit publikum med den ene hånd medens han laver logiske manøvrer med den anden.
Denne regnbue som rolig står og lyset på himlen dannes ganske vist af tilfældige og urolige dråber under den grå himmel, men regnbuen bæres roligt af lyset fra den urokkelige sol.
Derfor er regnbuen ikke underkastet hvirvelvindenes love, men regnbuen bæres og opretholdes af de love som gælder for solens lys.
Vi kan med nogen ret kalde regnbuen for naturens eget holografiske kunstværk på himlen.
Dette kunstværk glæder mit øje, den kalder mig til undren og den stemmer mig højtidelig.
Måske findes der alligevel en guldskat for foden af regnbuen.
Og den kaster et ganske særligt lys over gåderne i min tilværelse.
Afsluttende kunne vi måske, med lidt poetisk humor sige, at regnbuen er skaberens fingeraftryk afsat på himlen i tidernes morgen da han sad ved "moderhavet" og sang ved livets vugge.

klik Klik igen hvis vinduet er for lille 
 En skala af lys

Læs også "Regnbuens Fysik"
Opdateret d. 13.2.2004