Bænket i skyggen
ved et havebord
dækket med alt
hvad hjertet begærer

Fuglene synger
teen dufter
og vinden suser
i havens graner

Kun mangler glæden
lysten til noget som helst
trætheden lænker kroppen
gråden snører om halsen

Men `der kommer den jo
glæden ved alting
svingende, svajende
smygende på sagte poter

Nysgerrig snusende
evigt spejdende
efter alt som rører sig
Springer i et nu

En appelsin i min turban
en kat i mit skød
"Kæl mig for fanden!
så spinder jeg glæden
for resten af den lange dag!"


Tilbage